Rev: 25/01-2006 by Wod DENMARK

© Wod DENMARK 01/03-1999

To the Homepage: Range Rover, Wod's site

line
Prospect and pressinfo > Pressrelease 2006-03-24
Original DK Press-release of 24. march 2006.
Land Rover Denmark, Land Rover e-Terrain Concept.

PRESS SHEET 6:
This is the original danish press-release from 24. january 2006
Land Rover Land Rover e-Terrain koncept
Shown to You with thanks to, and permission issued by
Land Rover Denmark who delivered this material
Press-info

Land Rover
Presse & PR

Presseinformation
30. marts 2006
6

Forhænget kan også lukkes, mens motoren varmes op, så den opnår den optimale temperatur så hurtigt som muligt. Hurtigere motor- og katalysator-opvarmning skaber en betydelig reduktion af CO2-emissionen i de første minutter efter en koldstart, og den mekaniske gnidningsmodstand formindskes, når motor- og transmissionsolien opnår driftstemperaturer hurtigere.

Det elektronisk kontrollerede termostat- og kølekredsløb giver desuden meget mere nøjagtig kontrol af kølervæskens temperatur end i et konventionelt system, så motoren holder sig tættere på sin optimale temperatur. Systemet indeholder også en elektrisk vandpumpe som - i modsætning til konventionelle vandpumper - kun kører, når der er brug for den og med variable hastigheder, så ineffektiv og unødvendig høj hastighed undgås. Besparelserne i mekanisk energi, optimal temperaturkontrol og hurtig motoropvarmning giver tilsammen et stort potentiale for yderligere reduktion af CO2-emissionen.

Alle elektriske systemer kontrolleres af IMES (intelligent styring af det elektriske system), som højner systemernes effektivitet. IMES indeholder et lukket kredsløbssystem, som overvåger batterier, køretøjets elforbrug, generatorhastighed og -belastning. Den bruger de indsamlede data til at sikre, at hele det elektriske system fungerer så effektivt som muligt. Batteriet oplades kun, når der er brug for det for at undgå overopladning, som det ofte sker i ”uintelligente” systemer. Medmindre det er absolut nødvendigt, oplades batteriet aldrig i uhensigtsmæssige situationer - for eksempel når temperaturen er under 10 grader. IMES beskytter også mod store elektriske belastninger, indtil vekselstrømsgeneratoren opererer højeffektivt, hvilket igen giver en yderligere reduktion i CO2-emissionen.
 

line