
Prospect and pressinfo
> Pressrelease 2005-06-20
Original DK Press-release
of 20. june 2005.
Range Rover Sport.
|
Text page 1 This is the original danish press-release from 20. june 2005 Range Rover Sport: Shown to You with thanks to, and permission issued by Land Rover Denmark who delivered this material |
![]() |
| Land Rover Presse & PR Presseinformation 20. juni 2005 1 Den femte Land Rover model introduceres i Danmark Range Rover Sport er skabt til at fuldende Land Rover modelrækken. Den er samtidig en helt nyudviklet bil, en femte Land Rover model med opsigtsvækkende køreegenskaber og et råt og sportsligt design. Nu introduce-res Range Rover Sport i Danmark, hvor det unikke køretøj kan fås som Van fra kr. 391.360,- ekskl. moms Allerede på afstand lader Range Rover Sport ingen tvivl tilbage om dens høje ydelser. Forventningerne stråler ud af det perforerede kølergitter, som leder masser af køleluft ind i motorrummet, de kraftige gæller i siderne til udluftning og indsugning, topmodellens dobbelte udstødning, de store hjul med sportsfælge, det lave tag med bagspoileren og de aerodynamiske linier. Og forventningerne bliver til fulde indfriet, når man sætter sig i førerpladsen i cockpittet, hvor gearvælgeren nærmest falder ind i håndfladen qua dens høje position på midterkonsollen, og hvor alle instrumenter og betjeningsknapper er ordnet med det formål at sikre køreren et lynhurtigt overblik. Det er der nemlig brug for, når kræfterne slippes løs i den ca. 2 ton tunge vogn. I særlig grad i topmodellen, som er Land Rover’s hidtil hurtigste accelererende bil. Med sin V8 kompressormotor på 390 hestekræfter og et højeste drejningsmoment på 550 Nm har den en - elektronisk begrænset - topha-stighed på 225 km/t, og 0-100 km/t klares på blot 7,6 sekunder. Også de to motoralternativer, en V8 motor med almindelig indsprøjtning og en V6 dieselmotor, leverer varen i form af kraftfulde præstationer. V8 motoren har 300 hestekræfter og et højeste drejningsmoment på 425 Nm ved 4.000 omdrejninger pr. minut. 0-100 km/t klares på 8,9 sekunder. V6 dieselmotoren har 190 hestekræfter og et højeste drejningsmoment på 440 Nm, som allerede er til stede fra 1.900 omdrejninger pr. minut. Accelerationen fra 0-100 km/t ta-ger her 12,7 sekunder. SUV-klassens bredeste palet af egenskaber Range Rover Sport kombinerer motorkraft og dynamik med komfort og raffinement, og den er til både lange behagelige stræk på motorvejen og sportslig kørsel på basis af skarpe og responsive reaktioner. Hertil kommer off-road egenskaber, som kun en fuldblods Land Rover besidder. Samlet set tilbyder den nye sports tourer SUV klassens bredeste palet af egenskaber, og i van-versionen med det store ladrum er den endnu mere praktisk anvendelig til mange forskellige formål. |