Pressemeddelelse

16. april 1999

Opel fejrer 100 år
som bilproducent

Før bilerne fremstillede Opel symaskiner, cykler og motorcykler.

Som Tysklands næstældste bilfabrik kan Adam Opel AG i år fejre 100 års jubilæum som bilproducent.

Virksomhedens historie går dog længere tilbage. Den udlærte låsesmed, Adam Opel, gik på valsen og blev ansat på en symaskinefabrik i Paris. Her og på en anden fabrik af samme art studerede han ”disse nymodens apparater og udtænkte forbedringer”, som han dog beholdt for sig selv. Hjemkommet til Rüsselsheim tæt ved Frankfurt ville han fremstille symaskiner, og efter et halvt års ihærdigt arbejde var han tilfreds med sin første symaskine.

Den næste tog kun seks uger at fremstille. Han fik senere hjælp af broderen, Georg Opel, og en svend, og der var god afsætning på symaskinerne. I 1869 blev en nybygget fabrik taget i brug, og nu var 40 mand beskæftiget med produktion af symaskiner.

Første og eneste cykeltur

Adam Opel tog igen en tur til Paris, og her købte han en cykel som samlesæt. En såkaldt “væltepeter” med et meget stort forhjul. Den blev samlet hjemme i Rüsselsheim, hvor Adam foretog sin første og eneste cykeltur, hvorefter han besluttede aldrig mere at røre ved den slags.

Han solgte cyklen og tjente mere på den, end han tjente på en symaskine, hvilket ændrede hans beslutning, da sønnerne, Carl, Wilhelm, Heinrich, Friedrich og Ludwig, mente, at cykler var fremtiden.
Inden længe var der storproduktion af cykler - de mere fornuftige “sikkerhedscykler” med to lige store hjul. Sønnerne gik med liv og sjæl og stor succes ind i cykelsporten - men så begyndte bilerne at komme frem.

På det punkt sagde gamle Adam stop - ikke tale om, at der skulle fremstilles biler. Og derved blev det, indtil Adam Opel døde 8. september 1895 kun 58 år gammel.

Den første bil i 1899

Med en direkte opmuntring af storhertug Ernst Ludwig blev Opel sønnerne sendt på studietur, og det endte med at de købte patenterne til Friedrich Lutzmanns automobil, og en produktion begyndte i 1899. Samme år var der fremstillet 1 million symaskiner.

Den første “Opel Patentmotorvogn System Lutzmann” blev absolut ingen succes, for den var allerede forældet ved sin fremkomst. Derefter blev der truffet aftale om licens og levering af chassiser med Alexander Darracq. Chassiserne blev forstærket og karrosserierne bygget i Rüsselsheim, og på biludstillingen i Hamburg 1902 sås Opel-Darracq bilerne. De blev også af kort varighed hos Opel, for samme efterår vistes en bil af egen konstruktion, model 10/12 HK, og dermed var Opel kommet på rette spor. I 1906 var der allerede leveret 1.000 biler, hvilket var mange dengang.

Det store gennembrud

Det store gennembrud kom med model 4/8 HK i 1909. Med en pris på 3.950 Mark kostede “Doktorbilen” kun det halve af konkurrenternes mere luksusbetonede biler. Den blev kaldt ”Doktorbilen”, fordi den blev landlægernes foretrukne køretøj på grund af dens usædvanlige driftssikkerhed.

Den bestod af chassis, agestol til to personer og kaleche, men det var også tilstrækkeligt, og nu var bilen kommet indenfor økonomisk rækkevidde for mange mennesker. Det store salg i denne model og indførelsen af modulsystemet, der gjorde det muligt at bruge samme karrosseri til forskellige chassiser med forskellige motorer, var stærkt medvirkende til Opels vækst.

I 1914 havde Opel overhalet alle konkurrenter og var nu Tysklands største bilfabrik.

Storproduktion af motorcykler

Mindre kendt er det, at Opel i 20’erne blev den største fabrik for motorcykler ikke blot i Tyskland men i verden.

Under den første verdenskrig producerede Opel hovedsagelig lastvogne og flymotorer, men efter krigen kom der usædvanlig strenge tider. De franske besættelsestropper lagde hindringer i vejen for en bilproduktion, og til sidst stoppede tilførslen af materialer totalt. Dertil kom den rasende inflation, der medførte, at Opel måtte trykke sine egne nødpenge, der gav pant i virksomheden og derfor blev betragtet som mere værdifulde end de officielle pengesedler.

"Løvfrøens” betydning

Efterhånden blev tiderne mere normale, og produktionen kom i gang igen. I 1924 gik Opel ind for samlebåndsteknik som den første fabrik i Tyskland. Det blev “Løvfrøen”, der kom til at bevise, hvad denne samleteknik betød for fremstillingsomkostningerne. Model 4/12 HK fik tilnavnet ”Løvfrøen” på grund af den grønne lakering. Det var en lille to-personers med den 4-cylindret motor, og da den kom i produktion efter den gamle metode, kostede den 4.500 Mark, men den faldt støt gennem årene og endte på 1.990 Mark. Endnu engang havde Opel givet et bidrag til den almindelige motorisering igen som Tysklands største bilfabrik med en markedsandel på 37,5 procent i 1928.

Skønt depressionen begyndte at gøre sig gældende, gik Opel i gang med nogle eksperimenter med raketdrift. På sin egen prøvebane, som Opel byggede allerede i 1919, blev der kørt nogle forsøg med RAK I fremdrevet af raketter, og dette forskningsforsøg kulminerede med, at Fritz Opel kørte RAK II på Avus banen med 238 kilometer i timen. Rak II var en ubemandet raketvogn, der på jernbaneskinner opnåede 245 kilometer i timen. Dette var et bestillingsarbejde, som intet havde med bilfabrikationen at gøre.

Det var sløje tider for bilindustrien, og selv motorcyklerne kunne ikke sælges i tilstrækkeligt antal til at give overskud, så den produktion blev indstillet i 1929.  

Hos Opel begyndte man at se sig om efter en stærk partner, og som en indledende manøvre omdannedes virksomheden til at aktieselskab. I marts 1929 kom Opel i kontakt med General Motors, der overtog hovedparten af aktierne, men i øvrigt lod Opel beholde sin selvstændighed på alle områder.

Som første tyske fabrik kunne Opel nogle måneder senere åbne sit eget forsikringsselskab og et finansieringsselskab. Ved købet af aktiemajoriteten i Opel fandt General Motors sig som en af verdens største cykelproducenter, men denne del af virksomheden blev solgt til NSU i 1937.

Opel Olympia fra 1935

Som den første tyske bilmodel med selvbærende karrosseri kom Olympia i 1935, hvilket satte så stor fart på produktionen, at Opel året efter var Europas største bilproducent. Navnet Olympia skyldtes, at de Olympiske Lege blev afholdt i Tyskland det år. Det blev en Opel Olympia, der løb af samlebåndet som nr. 50.000 i den samlede produktion, og for at markere dette, blev netop denne vogn sendt med zeppelineren “Hindenburg” til Rio de Janeiro i Brasilien, og en skitseret zeppeliner kom ind i Opels logo og som kølerfigur på bilerne.

Lige inden den civile bilproduktion blev stoppet af naziregimet i 1940, rullede Opel nr. 1 million af samlebåndet. Derefter blev fabrikken omstillet til krigsproduktion i form af reservedele og komponenter, landingsstel, cockpits, motordele og skudsikre benzintanke til fly. Af samme grund lå næsten hele fabrikken i ruiner ved krigens ophør. Administrationsbygningen og den store skorsten med en vandtank som mavebælte overlevede. Skorstenen stammer fra “det nye kedelhus” på den gamle Opel fabrik, den har overlevet to krige, og den står stadig som et varetegn, for ikke at sige en maskot, for Opel. Den blev bygget i 1909. 

Den første lastbil i 1946

Umiddelbart efter fredsslutningen i 1945 begyndte oprydningen og genopførelsen af fabriksbygningerne. Værktøj til bilproduktionen var gemt af vejen, og man regnede med at genoptage produktionen af Kadett, der kom i produktion i 1936, men disse værktøjer blev bortført til Sovjet Unionen som krigsskadeserstatning. Lastvogne krævede navnlig ikke så meget værktøj til presning af plade, og det blev derfor lastbiler, der blev den første efterkrigsproduktion. I 1946 forlod den første Opel Blitz lastvogn på 1,5 tons fabrikken. Året efter begyndte produktionen af personbiler med en revideret udgave af Olympia. I 1950 var fabrikken helt genopbygget, og tre år senere var produktionen igen oppe på mere end 100.000 biler.

Den nye Kadett fra ny fabrik i Bochum

I 1962 - 100 år efter virksomhedens start - åbnede Adam Opel AG endnu en fabrik i Bochum, og her blev den nye Kadett fremstillet. Kadett blev unægtelig en succes, for over hele verden blev der solgt 11 millioner, inden Astra blev præsenteret i 1991.

Lidt udenfor de sædvanlige modeller kom Opel GT i 1968. En sportsvogn til meget konkurrencedygtig pris bygget af dele fra Kadett og med motor også fra Opel Rekord. En specialmodel af GT med dieselmotor satte i 1972 to verdensrekorder og 18 internationale rekorder. Forretningsmæssigt blev der det år også sat en rekord, idet Opel med en markedsandel på 20,4 procent igen var Tysklands største bilfabrik.

Den første oliekrise ændrede købernes ønsker, og i slutningen af 1970’erne havde Opel udviklet en helt ny modelserie, der skulle imødegå ønsket om rigelig motorkraft med lavest muligt benzinforbrug. Rekord E ramte plet på disse punkter, og navnlig Rekord 2.0 E med elektronisk benzinindsprøjtning blev populær, fordi den var den kraftigste Rekord, og den havde tilmed det laveste forbrug. Topmodellerne Senator og Monza coupé var udviklet på basis af Rekord E, og de bragte den nye teknik ind i luksusklassen. Femte generation af Kadett gik over til forhjulstræk, og med en cW-værdi på 0,39 var den en af de mest strømlinede biler i sin klasse. 

Katalysatoren kommer

I midten af 80’erne kom bilernes forurening for alvor på programmet. I Tyskland var Opel hurtigst i vendingen med at tilbyde alle sine modeller med katalysator, og i april 1989 var Opel den første europæiske fabrik, der leverede samtlige biler med katalysator. I dag er det stadig et primært spørgsmål at bringe forureningen ned og reducere udslippet af CO2, hvilket bedst gøres ved at nedsætte brændstofforbruget. Siden 1978 er det lykkedes Opel at nedsætte brændstofforbruget for modelrækken med 28 procent til et gennemsnitsforbrug, der svarer til 14,22 km/l, og målet er en yderligere reduktion på 25 procent

De første sikkerhedszoner

Udviklingen af sikkerhedssystemer begyndte i 1935, da Opel Olympia havde stødabsorberende zoner for og bag. Siden er der sket en konstant udvikling. Opel var først med højderegulering af sikkerhedsseler og sæder, der forhindrede personerne at glide ud af selen ved frontale sammenstød. Fra 1995 var samtlige modeller udstyret med airbags i fuld størrelse til både fører og passager, nu udviklet til den nye type hybridairbag. I dag har alle modeller på det danske marked som standard også sideairbags og pyrotekniske selestrammere. Og Opel Vectra var den første med Opels udløsningssystem for pedalerne, der ved frontalkollision får pedalerne til at forsvinde og dermed undgå at forvolde skade på kørerens fødder og ben.

Nyeste model: Opel Zafira

I jubilæumsåret har Opel et meget omfattende og alsidigt program. Den nuværende modelrække begynder med bestselleren Corsa og fortsætter med Tigra, Astra, Vectra og Omega suppleret med wagonmodeller – samt Opel Zafira multibilen, der kommer til Danmark i juni-juli.Zafira byder på helt nye transportmuligheder, og programmet afrundes med Astra Cabrio, Frontera og Monterey. Desuden findes på nogle markeder Arena og Movano som to helt nye varevogne.

I Opels udviklingscenter er 8.500 ingeniører og specialister i gang med fremtidens udvikling, og frem til år 2003 investeres 8 milliarder D-mark, omkring 32 milliarder kroner.  

Adam Opels første lille virksomhed, der foruden ham selv bestod af to mand og en lærling, er i dag en virksomhed med 44.400 ansatte.

Press-announcement

16. april 1999

Opel celebrates 100 year
as car-producent

English translation arrives later